OMFT - Oro MyoFunktionel Terapi
Med denne terapiform kan du optræne styrken i musklerne i tungen og i og omkring munden.
OMFT terapi kan være løsningen for dig som har:
Stramt tungebånd
Problemer med at synke
Kæbeproblemer
Snorken
Åben mund
Luftvejsproblematikker
Smerter i ansigt, kæbe, nakke
Etc
Ved OMFT terapi arbejder du målrettet med at fremme:
Næse vejrtrækning
Lukket mund
Tungens hvileposition i ganen (fra tungespids til bagtunge)
Korrekt synkemønster og tyggefunktion
Hvem kan have glæde af OMFT:
OMFT terapi er til børn fra 5 år og til voksne. Er dit barn yngre vil jeg tage udgangspunkt i øvelserne og tilpasse dem så barnet kan medvirke. Min tilgang er legende og jeg forsøger at gøre træningen så sjov og spændende som muligt når jeg arbejder med børn.
Når du som forældre vælger, at dit barn skal træne, kræver det en daglig indsats med træning i hjemmet.
Hvordan er forløbet:
Træningen består af forskellige øvelser som jeg instruerer dig i og som du skal træne hjemme indtil vi ses igen. Herefter får du nye øvelser med dig hjem. Det er vigtigt at øvelserne laves korrekt så du indarbejder nye og mere hensigtsmæssige vaner, derfor får du i terapien hjælp og vejledning til at udføre dem uden at kompensere med fx spændinger i ansigt, hals, nakke, skuldre mv
Jeg kombinerer OMFT med manuel behandling og afspænding af ansigt, mund og nakke. Relevante yogaøvelser kan inddrages, hvis jeg finder det relevant og hvis du ønsker det.
Som udgangspunkt kan du forvente det bedste resultat, hvis du træner i minimum 24 uger. Derfor har jeg sammensat et forløb som du kan vælge at købe som en pakke, når jeg har undersøgt og udredt din problematik. Læs mere her: priser
Hvis du overvejer at få løsnet dit tungebånd, skal du lave øvelser både før og efter, for at opnå det bedste resultat og sikre et blivende resultat.
Ved hjælp af en funktionel undersøgelse, kan jeg hjælpe dig med at udrede din problematik og finde ud af, hvad der er den bedste løsning for dig.
Læs meget mere om symptomer, undersøgelse og behandling på hjemmesiden Stramttungebånd.dk
Du er velkommen til at kontakte mig for mere information.