Castillo Morales terapi er en blid og behagelig behandlingsform, hvor der i høj grad anvendes manuelle teknikker med bla. vibration, med henblik på at regulere muskelspænding i ansigt og krop. 
Der arbejdes med modulering og med stimulation af motoriske zoner på kroppen og i ansigtet, med henblik på at opnå forbedring af en hverdagsfunktion, fx. spisning. 

Denne behandlingsform er velegnet til både børn og voksne som har udfordringer med at spise eller som har problemer i den mimiske muskulatur, ansigt og svælg, efter hjerneskade. 

Teknikkerne er velegnede til at støtte den normale motoriske udvikling hos baby og kan ligeledes hjælpe børn og unge med medfødte udfordringer og handicaps.

Behandlingskonceptet er tværfagligt funderet.
Det er den argentinske rehabiliteringslæge Rodolfo Castillo Morales (1940-2011) som står bag konceptet. Konceptet er helhedsorienteret og bygger på et respektfuldt menneskesyn, hvor der altid tages udgangspunkt i ressourcer og muligheder for det enkelte menneske. 
Læs mere på Castillo Morales konceptet

Castillo Morales terapi